SGK Landsforeningen og national kulturpolitik
SGK Landsforeningen har igennem de sidste år arbejdet for at sidestille arbejdet med det scenekunstneriske vækstlag med MGK´s vilkår i Danmark .
Læs seneste indlæg i Kulturmonitor her:
Er musik og scenekunst ikke lige vigtigt?: SGK og MGK bør være lige for loven – finansloven, altså ...
De Scenekunstneriske Grundkurser (SGK) bør ligestilles med De Musikalske Grundkurser (MGK), når det kommer til fordelingen af de offentlige kulturmidler, mener formand for Landsforeningen for SGK.
DEBAT28. SEP. 2023 KL. 11.04
GITTE GRY BECH BALLESHEIM
Formand for Landsforeningen for SGK
LÆST
Kommentar: Et demokratisk grundprincip er, at alle er lige for loven. Men er alle også lige for finansloven?
Ikke forstået sådan, at »alle skal have lige meget«, for det er jo i sig selv en absurd tanke. Men hvis to foretagender udfører en direkte sammenlignelig opgave, og kun det ene er på finansloven, er der så ikke noget galt?
De Musikalske Grundkurser – eller blot MGK – har været på finansloven i årevis og i det nyligt offentliggjorte finanslovsforslag fremgår det, at regeringen agter at sikre MGK mindst tre år yderligere.
Herfra skal der lyde et stort og fuldt ud oprigtigt tillykke til MGK Danmark og de mange medarbejdere rundt omkring på de otte MGK-centre, som gør et fantastisk stykke arbejde. Det er det helt rigtige, at staten distribuerer midler til dette foretagende, som gør en altafgørende forskel for den musikalske talentudvikling og fødekæde i vort land.
Det eneste, der vækker en vis frustration, har ikke noget med MGK som sådan at gøre, men derimod den måde, som de offentlige midler fordeles på.
En direkte pendant
For med de Scenekunstneriske Grundkurser – eller blot SGK – har vi en direkte pendant til MGK. Udover selvfølgelig det kunstneriske fokus er den største forskel imidlertid, at MGK er på finansloven, mens SGK ikke er.
SGK repræsenterer hele 18 talentudviklingscentre, som også er fordelt ud over hele landet. Kimen til disse blev lagt, da der i 2010 blev givet penge fra Kulturministeriet til to pilotprojekter – et i København og et i Esbjerg. Begge projekter var store succeser med stor søgning, og ud af de tolv elever, der deltog i det københavnske projekt, endte hele seks med at blive færdiguddannede skuespillere fra Statens Scenekunstskole.
Det er på baggrund af disse pilotprojekter, at der i dag er 18 SGK-centre. Der er dermed blevet oprettet med end et hvert år lige siden – uden yderligere midler fra Kulturministeriet.
Den bagvedliggende landsforening, der organiserer alle centrene, fungerer både som interessefællesskab og rådgivende organ, ligesom der er skabt en fælles kursusbeskrivelse, der sikrer sammenhængen mellem de individuelle centre.
Hvert center har nemlig sine egne samarbejdspartnere, som blandt andet kan være kulturskoler, teatre og gymnasier. Desuden er der er et stærkt samarbejde med Talentnettet, som er netværket for Talentkommuner og Talentmiljøer Danmark.
Afgørende led i fødekæden
SGK gør således også en altafgørende forskel for talentudviklingen og fødekæden inden for dansk scenekunst. Samtidig kommer indsatsen naturligvis også dansk tv og film til gode, da scenekunstnere som bekendt har det med ikke kun at udøve sin kunst på de skrå brædder, men også foran kameraet.
Scenekunst er ikke vigtigere end musik, og musik er ikke vigtigere end scenekunst. I kulturpolitisk optik må de forstås som værende lige vigtige. Især i kontekst af MGK og SGK, som begge går perfekt i tråd med Kulturministerens og regeringens fokus på talentudvikling – et felt, som netop nævnes i allerførste punkt på regeringsgrundlagets liste over, hvad man vil fokusere på inden for kulturområdet.
SGK har for længst bevist sit værd og er veletableret over hele landet, og det er på tide at sidestille SGK med MGK. Dette ville netop også gøre det muligt at gøre SGK-undervisningen gratis, så adgangen bliver lige for alle – ikke kun dem, der har råd til det.
Denne lige adgang, uanset ens økonomiske ståsted, er netop også et demokratisk grundprincip.